Tekniske specifikationer for biografreklame (DK)​

Videokrav

Filformat & codec

.mov eller .mp4 – ProRes eller H.264 (Anbefalet: .mov Apple ProRes 4444 XQ for bedst kvalitet)

Framrate

24 fps eller 25 fps (Anbefalet: 24 fps, da det er biograf standard)

Opløsning
  • Anbefalet 4K:
    • Cinema Flat 4K: 3996×2160
    • UHD 4K: 3840×2160
  • Også accepteret:
    • Cinema Flat 2K: 1998×1080
    • Full HD (1080p): 1920×1080
Scan type: Progressive (vi accepterer ikke interlaced)

Lydkrav

Lydniveau: Leq(M) = 82 dB

I kan enten levere en stereomix, 5.1 Surround-mix eller Immersive Surround-mix (Dolby Atmos). For at sikre den bedste lydoplevelse i biograferne vil Atmos eller 5.1 Surround naturligvis være at
foretrække.

5.1 Surround: skal leveres i separate mono .wav-filer, som matcher billedsidens spotlængde nøjagtigt. Billedsiden leveres for sig (der må gerne være stereolyd på billedsiden – dette vil ikke blive benyttet i biografen).

5.1 lyd skal leveres med følgende channel-ID’s: L, R, C, Lfe, Rs, Ls.

Stereo: Lyd og video skal leveres som én fil – med indlejret stereomix / LtRt

Dolby Atmos: Kontakt os, hvis I ønsker at få tilføjet et Immersive Surround-mix (Dolby Atmos) til
jeres materiale.

Filerne skal leveres uden indløb/nedtælling/slate/ident/osv. Vi ønsker kun selve reklame-længden.

Vi accepterer ikke længere færdigproducerede DCP-filer

Levering

Filer skal navngives så man let kan identificere annoncør, produkt og dato:
Eks: Tuborg_Squash_maj25.mov

Send materialet med Wetransfer eller lignende til levering@drf.dk
For spørgsmål kontakt vores plannerteam: levering@drf.dk
Spørgsmål til vores tekniske specifikationer, om upload eller lignende rettes til samme.

Når materialet er leveret, bedes I sende en mail til levering@drf.dk med information om kunde og
filnavn. Det er vigtigt at vi modtager ovenstående information, så vi kan sikre rettidig og korrekt
afvikling af kampagnen.

Generelle betingelser og omkostninger

Deadline

Reklamematerialet skal leveres senest 3 hele hverdage forud for første visningsdag. Overholdes denne frist ikke, kan Dansk Reklame Film A/S ikke garantere, at visning sker i overensstemmelse med kampagnebooking. Ved forsinket indlevering af reklamemateriale kan flytning af kampagnestart være påkrævet. Samtidig vil et gebyr blive opkrævet efter følgende retningslinjer:

  • Senest 3 hverdage før første visningsdag – intet gebyr
  • Mellem 1-2 hverdag før første visningsdag – gebyr kr. 3.500, – ekskl. moms
  • Senere levering – gebyr kr. 7.500, – ekskl. moms
Filmombytning

Ved efterfølgende udskiftning af filer på løbende kampagner debiteres et filhåndteringsgebyr på kr. 4.000, – ekskl. moms.

DRF forbeholder sig retten til at afvise materiale, der ikke lever op til vores specifikationer, ved mangelfuld kvalitet eller stødende indhold.

Yderligere informationer og de nyeste tekniske specifikationer kan altid findes på drf.dk