OM OS

HVEM ER VI?

Bag Dansk Reklame Film, også kendt som DRF, står 30 dedikerede og passionerede medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer. Vi er et moderne salgshus med både sælgere, kreative, akademikere, teknikere og administrativt personale, der er gearet til at matche et krævende og foranderligt mediemarked.

Dansk Reklame Film er ejet af Nordisk Film.

Telefon: +45 70 25 54 00

Email: info@drf.dk

Adresse: Mosedalvej 14, 2500 Valby

CVR: 89632714

FORMÅL, VÆRDIER, MISSION & VISION

Formål
Vi skal skabe den ekstraordinære reklameoplevelse
– for brugere, annoncører og samarbejdspartnere

Værdier

HOLDÅND
– VI GØR DET SAMMEN!
Vi respekterer hinandens personligheder, tid og arbejde. Vi engagerer os i hinanden gennem nysgerrighed, anerkendelse og konstruktivt feedback, og vi fejrer vores succeser sammen. Vi identificerer muligheder ved at kommunikere åbent, vi hjælper hinanden ved at løse udfordringer i fællesskab og udviser positiv energi og begejstring.

ENGAGEMENT
– MAN KAN MÆRKE OS!
Vi er nysgerrige og engagerede, fordi vi lytter og stiller åbne spørgsmål for at forstå kunder, samarbejdspartnere og hinanden. Vi er ambitiøse på egne og vores kunders vegne, og ved at forstå bliver vi dygtigere, vi udfordrer, og vi leverer ekstraordinære løsninger. Det er vi stolte over, og vores passion skal mærkes i mødet med os.

PROFESSIONALISME
– DET SKAL VÆRE I ORDEN!
Vi har en ekstraordinær kvalitet i vores arbejde og løsninger, der gør, at kunderne vender tilbage. Vi er altid relevante, fordi vi ønsker at forstå, så vi hele tiden tilpasser os og bidrager med løsninger, der afspejler markedets behov. Og ved at være transparente, på forkant, og at gøre-det-vi-siger, styrker vi integriteten i alle relationer.

Mission

Med udgangspunkt i biografoplevelsen tilbyder vi et unikt og effektfuldt eksponeringsmiljø på alle vores medieplatforme.
Ved altid at være relevante, udfordre og dele viden og indsigter vil vi skabe stærke relationer til og øget værdi for brugere, annoncører og samarbejdspartnere.

Vision

Vi skal være det foretrukne branding- og imagemedie.

HVAD TILBYDER VI?

Dansk Reklame Film sælger og distribuerer biografreklame i Danmark. Vi har et landsdækkende net af 41 biografer med i alt 246 biografsale – primært de store biografer. Og vi har 67% af det samlede billetsalg i Danmark.

Foruden reklamer på det store lærred tilbyder vi produkter som sampling, events, foyerspot, biospil og en række analyse- og dokumentationsydelser.

Biografpublikummet er en kommercielt attraktiv målgruppe, som er vanskelig at nå med andre medier.

Dansk Reklame Film er ejet af Nordisk Film

CINEMATASTIC COMMERCIAL CLUB

Cinematastic Commercial Club er en loyalitetsklub for vores vigtigste kunder og samarbejdspartnere. Medlemmerne bliver i løbet af året inviteret til særarrangementer, så de selv kan opleve biografmediets styrker og effekt.

Hvem kan blive medlem?
Den sikreste vej til at få medlemskab er at benytte biografreklame!

Tidsbegrænset medlemskab
Medlemskabet gælder 1 år ad gangen og bliver fornyet hvert år i januar.

Gratis billetter til forpremierer
I løbet af året vil medlemmerne + en ledsager blive inviteret til eksklusive gratis forpremierer, hvor vi altid byder på drikkevarer og et let måltid inden filmen samt en lækker goodie bag med produkter fra vores kunder og samarbejdspartnere.

Følg med på Facebook
Følg med på Facebook hvor vi uploader billeder og film fra arrangementerne. Klik her.

LOGOER

Dansk Reklame Film’s logo må kun anvendes i markedsføringsmateriale såfremt en direkte tilladelse er givet fra en ansat af Dansk Reklame Film. Logoerne må ikke ændres i farve og form, men proportional skalering er tilladt. Hvis logoet anvendes på andre hjemmesider, skal logoet fremstå som et aktivt link, som leder hen til drf.dk.