Ny sæson i Biografklub Danmark: 10 stærke filmoplevelser venter
Når HJEM KÆRE HJEM har premiere den 19. juni, runder Biografklub Danmark endnu en succesfuld sæson af – med, i skrivende stund, næsten to millioner solgte billetter og masser af fyldte biografsale. Nu venter en ny sæson i horisonten, og programmet for 2025-26 lover både bredde og kvalitet: Ti udvalgte film, fordelt ligeligt mellem danske og udenlandske titler, med både velkendte og nye instruktører bag kameraet.
Glæd dig til Paprika Steens trilogifinale DET NYE ÅR, Joachim Triers Cannes-hyldede SENTIMENTAL VALUE og A BIG BOLD BEAUTIFUL JOURNEY, hvor Margot Robbie og Colin Farrell forenes i et romantisk film-eventyr. Sæsonen skydes dog i gang med REJSEHOLDET – DET FØRSTE MORD den 4. september, der tager os tilbage til 1920’ernes Danmark.
Alt tyder derfor på, at vi endnu en gang kan se frem til stærke filmoplevelser i BKD. Sæt derfor allerede nu kryds i din kalender den 1. august, hvor salget af medlemskaber til den nye sæson begynder. Læs mere om BKD, og køb dit medlemskab her.
Få et overblik over sæsonens ti film nedenfor.

Biografklub Danmark 25/26
4. september 2025
REJSEHOLDET – DET FØRSTE MORD
Storslået, intens og dragende krimi om starten på Danmarks mest ikoniske politienhed.
Trailer: Se den her
Instruktør: Christoffer Boe
Medvirkende: Alex Høgh Andersen, Mathilde Arcel, Nicolaj Kopernikus, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Lars Ranthe m.fl.
Distributør: Nordisk Film Distribution
2. oktober 2025
BIG BOLD BEAUTIFUL JOURNEY
Margot Robbie og Colin Farrell i en storladen fortælling om kærlighed, ambitioner og fortidens minder.
Trailer: Se den her
Instruktør: Kogonada
Medvirkende: Margot Robbie, Colin Farrell, Phoebe Waller-Bridge m.fl.
Distributør: SF Studios
6. november 2025
DET NYE ÅR
Paprika Steens rørende nytårskomedie om håb, kærlighed og venskab.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Paprika Steen
Medvirkende: Tuva Novotny, Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Lars Brygmann, Christian Tafdrup m.fl.
Distributør: Nordisk Film Distribution
4. december 2025
I'M STILL HERE
En brasiliansk perle og vinder af årets Oscar for Bedste Internationale Film – en smuk fortælling om menneskelig vedholdenhed, uretfærdighed og kærlighed.
Trailer: Se den her
Instruktør: Walter Salles
Medvirkende: Fernanda Torres, Fernanda Montenegro, Selton Mello m.fl
Distributør: Camera Film
15. januar 2026
BEGYNDELSER
Trine Dyrholm og David Dencik brillerer i dette stærke og følelsesladede drama om svære valg og nye kapitler.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Jeanette Nordahl
Medvirkende: Trine Dyrholm, David Dencik, Johanne Louise Schmidt, Kurt Dreyer m.fl.
Distributør: Scanbox
19. februar 2026
MARTY SUPREME
Timothée Chalamet og Gwyneth Paltrow leverer intense præstationer i dette stilfulde drama om vilje, pres og personlige ambitioner.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Josh Safdie
Medvirkende: Timothée Chalamet, Gwyneth Paltrow, Odessa A’zion m.fl.
Distributør: Nordisk Film Distribution
19. marts 2026
DE FORBANDEDE ÅR 3 – FREDENS PRIS
Afslutningen på Anders Refns trilogi om Anden Verdenskrig – en dramatisk finale på fortællingen om en families kamp i efterkrigens retsopgør.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Anders Refn
Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Sylvester Byder, Mads Reuther, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen m.fl.
Distributør: Scanbox
23. april 2026
SENTIMENTAL VALUE
Joachim Trier dykker ned i familiebånd og minder i et rørende og ærligt drama om det, vi bærer med os.
Trailer: Se den her
Instruktør: Joachim Trier
Medvirkende: Renate Reinsve, Stellan Skarsgård, Elle Fanning, Inga Ibsdotter Lilleaas m.fl.
Distributør: Camera Film
21. maj 2026
ELEANOR THE GREAT
Scarlett Johanssons hjertevarme instruktørdebut – en feelgood-fortælling om mod, alder og nye begyndelser.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Scarlett Johansson
Medvirkende: June Squibb, Erin Kellyman, Chiwetel Ejiofor m.fl.
Distributør: SF Studios
18. juni 2026
VORES LØFTE
Lars Ranthe og Danica Curcic i et intenst og aktuelt drama om en mediestorm, hvor sandhed og loyalitet sættes på prøve.
Trailer: Endnu ikke udgivet
Instruktør: Pernille Fischer Christensen
Medvirkende: Lars Ranthe, Danica Curcic, Sofie Torp, Rasmus Botoft m.fl.
Distributør: Nordisk Film Distribution
