Biografmarkedet

To nye horror-obsessions slår rekorder i biografen

3 juni, 2026

Biograferne er blevet beriget med to nye gyserfilm, Backrooms og Obsession, der begge har opnået international og dansk succes.

Som en artikel fra Deadline beskriver det, kunne Backrooms og Obsession sagtens fungere som en “sweet double feature”da de begge er gyserfilm, men filmene kunne næsten ikke være mere forskellige inden for deres genre:

Obsession er en original, mere ”klassisk” horrorfilm skabt af Curry Barker, der bygger videre på de film, han tidligere har skabt og opbygget  på YouTube. Backrooms er derimod et stærkt, digitalt “rabbit hole”-fænomen, hvor den blot 20-årige instruktør Kane Parsons og filmselskabet A24 har genskabt de virale backrooms‑fællesskaber, der florerer på platforme som YouTube og Reddit.

Begge filmrammer dermed plet hos den yngre Gen Z‑målgruppe med indhold, der taler direkte til deres online universer, fandoms og måden, de opdager historier på. Med titler som Backrooms og Obsession lykkes det at få netop denne målgruppe væk fra skærmen derhjemme og tilbage i biografsæderne.

Backrooms

Billede: Backrooms. Copyright: Nordisk Film Distribution

Backrooms har opnået en global omsætning på 118 mio. dollars og er dermed den største åbningsfilm for A24 nogensinde, og overgår en af årets tidligere storfilm med Oscar-kandidaten Timothée Chalamet Marty Supreme. Obsession har samtidig tiltrukket massiv opmærksomhed og med fantastiske anmeldelser og word-of-mouth  omsat for hele 150 mio. dollars – vel at mærke på et minimalt budget på blot 1 mio. dollars. Begge film er skabt på det, Deadline beskriver som et “shoestring marketing budget”, altså meget små markedsføringsbudgetter, hvilket gør resultaterne endnu mere bemærkelsesværdige.

Også i Danmark er Backrooms kommet fantastisk godt fra start og har i dag (3. juni) solgt hele 33.000 biografbilletter - på under én uge. Filmen solgte 27.000 biografbilletter i uge 22, heraf 20.000 i Dansk Reklame Films netværk, hvilket gjorde den til ugens største film, på trods af skarp konkurrence fra store titler som Michael og Star Wars: The Mandalorian and Grogu.

Alt i alt tyder det på, at genren hos de unge, særligt når den udspringer af digitale fællesskaber og online fortællinger, står ekstremt stærkt hos biografgængerne . Så tag i biografen, oplev filmene og se hvad I synes. Vi er i hvert fald nysgerrige på, om jeres biografoplevelse matcher begejstringen.

Obsession

Billede: Obsession. Copyright: United International Pictures