Er du vores nye interviewer?

01

Information

Jobopslag

Er du ansvarsbevidst, åben af natur, og god til at kommunikere med andre mennesker? Så er det måske lige præcis dig vi mangler til at foretage undersøgelser for Dansk Reklame Film. 

I analyseafdelingen hos Dansk Reklame Film søger vi i øjeblikket medarbejdere til at foretage interviews i biografer i Aalborg, Aarhus, Odense, København og omegn (primært Nordisk Film Biografer). 

Arbejdet som interviewer består i at indsamle e-mailadresser og uddele spørgeskemaer i forbindelse med diverse publikumsundersøgelser, som vi afholder løbende.

Det kan du forvente

Et godt deltidsjob med stor fleksibelt, hvor man får mødt og talt med en masse forskellige mennesker. Arbejdstiden vil ofte være i weekenderne og i skoleferierne. En typisk vagt er mellem 5 – 7 timer. Du har selv stor indflydelse på antallet af vagter. Lønnen er på 140 kr. pr. time. Antallet af vagter, som vi kan tilbyde, varierer alt efter hvor mange undersøgelser vi har booket ind og hvorhenne i landet. Du skal dog regne med, at du vil have mulighed for at tage vagter et par gange om måneden. 

Du vil blive mødt med stor imødekommenhed fra biografgæsternes side af, da vi udelukkende er i biografen for at lave publikumsundersøgelser, hvor de deltagende kan vinde præmier.

Det forventer vi af dig

Du er imødekommende, pligtopfyldende, har en generel positiv indstilling, og har mulighed for at tage vagter hver måned/hver anden måned. 

Det vil være en fordel, hvis du har joberfaring, hvor du har haft stor kundekontakt og har været vant til at opsøge folk proaktivt. Det er dog ikke et krav, da du vil få den nødvendige oplæring. 

Kontakt

02

Kontaktinformation
DRF_portræt_tannaz

Tannaz Hakami