Casen blev udarbejdet i samarbejde med Data Intelligence i maj 2021, hvor formålet var at se på biografmediets rolle i det danske medielandskab – hvad det er, der gør biografmediet og biografgængere særligt kommercielt interessante. Den kommercielle styrke er et produkt af særligt to komponenter.
Konklusion
Reklamerne i biografen er (stadig) en positiv del af den samlede oplevelse, hvor kvaliteten opfattes som høj og oplevelsen er central. Biografen er et af de få medier med relativ høj opmærksomhed og lav irritation, og den samlede attraktivitet er dermed højest for biografreklamer.
Den kommercielle styrke er et produkt af særligt to komponenter: mennesker og opmærksomhed.
Mennesker
På tværs af alle de undersøgte brancher, er de hyppige biografgængere firstmovers. De hyppige biografgængere elsker at prøve nye produkter og følge med i trends inden for en lang række af brancher. Især kultur/underholdning, rejser og tøj/mode er højinteresse områder for de hyppige biografgængere, sammenlignet med resten af befolkningen.
Opmærksomhed
Kvaliteten i biografreklamer opfattes højere end på andre mediekanaler, og biografens evne til at skabe et unikt frirum gør at opmærksomheden og budskabsforståelsen er meget høj. Reklamerne i biografen har 4 gange så meget fokus som den nærmeste konkurrent!
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.