Biografmarkedet

Biografsensation - den bedste påske i flere år!

3 april, 2024

Over 360.000 danskere valgte at besøge biografen i påskeferien. Dette er en stigning på knap 20% i billetsalget sammenlignet med sidste år. Faktisk er det den bedste påskeferie i biografen siden 2018!

Disse tal understreger endnu engang, at med de rigtige filmtitler på programmet, så vil danskerne meget gerne gå i biografen. Og hvad har så tiltrukket biografgæsterne denne påske? Især familierne har ladet sig begejstre af KUNG FU PANDA 4, mens årets danske komedie, JAGTSÆSON 2: I MEDGANG OG MODGANG, også har tiltrukket mange besøgende til tåkrummende humor og akavede situationer.

Hvis du ikke fik mulighed for at besøge biografen i påsken, er der stadig mulighed for at se nogle af de fantastiske film, der blev vist.

Læs mere om vores anbefalinger i artiklen her.

Kilde: FAFID