GoTutor på det store lærred
Opnår flotte resultater ved brug af biografmediet
Kampagne med fokus på biograf øger GoTutors vækst i salg med 100% og resulterer med en tredobling af organiske brandsøgninger
Sensommeren 2021 udrullede GoTutor, som er en af markedslederne indenfor lektiehjælp, en flot branding kampagne på tværs af forskellige medier, da virksomheden ønskede at øge dybden af sit kendskab blandt målgruppen. Biografmediet var derfor et essentielt og strategisk valg, da analyser understøtter, at biografen er det ideelle brandingmedie, som er særdeles effektiv i forholdet til at øge brand kendskab og brand præference. Biografmediet var derfor et vigtigt aktiv for GoTutor.
Se kampagnen herunder:
”GoTutor valgte biograf, da det store lærred satte rammen for den ideelle kontekst og mulighed for at fortælle vores unikke historie. Med andre ord, så gav biografen de bedste forudsætninger for storytelling, hvilket er noget vi mente var relevant, da lektiehjælp er en ydelse som berører følelserne, idet den rette hjælp kan have store implikationer på børn og unges trivsel, samt fremtidige færd i uddannelsessystemet.
I modsætning til andre medier, mener vi at biograf gav os nok tid til at kunne forklare vores service i dybden i en kontekst hvor folk har fuldt fokus og er i en god stemning”
– Ruben Samuel Sørensen, CEO hos GoTutor
Biografmediet var en del af et større mediemix med fokus på både branding, men også et taktisk budskab – nemlig flere kunder. Det betød, at GoTutor supplerede med andre medier for at få det optimale udbytte ud af deres kampagne. GoTutor kørte eksempelvis outdoor tæt på de biografer, hvor deres spot blev vist for at styrke budskabet. Dertil valgte GoTutor at gøre brug af en række digitale medier for at sikre lower-funnel konverteringer. GoTutor oplevede en vækst på 100% i salg og stod efterfølgende med en ROI på ca. 2.
Samspillet mellem medier resulterer i en langsigtet effekt
GoTutor har siden kampagnens udrul oplevet markant vækst. Undervisnings- og lektiehjælp udbyderen testede deres kampagne blandt et relevant panel, der matcher deres målgruppe, og resultaterne understøtter en flot udvikling af en af kampagnens KPIer – den øget kendskabsgrad. Hele 50% havde fået ny viden om GoTutor. Dertil havde hele 43% fået en mere positiv opfattelse af GoTutor, hvilket indikerer at virksomhedens linking er steget markant.
For os er det her en rigtig god case. Det er vores klare opfattelse at folk har fået en dybere forståelse for vores brand, og at vores brand har opnået en højere præference – dette gælder særligt dem, som har set vores content. Derfor vil klart bruge biograf igen, da det har givet positive kommercielle resultater. Derudover så føler vi også, at vores fremtidige historier og kommunikation vil egne sig til mediet”
– Ruben Samuel Sørensen, CEO hos GoTutor
GoTutor er drevet af et ønske om at hjælpe elever til bedre skoletrivsel
GoTutor blev grundlagt i 2014 og har siden hjulpet mere end 5000 børn og unge lektiehjælp og privatundervisning. Virksomhedens største motivation er at se, hvordan viden og vejledning hjælper elever godt videre, da deres kerneværdi er at imødekomme børn og unges individuelle behov og udfordringer med undervisere, der besidder de ideelle kompetencer.
GoTutor er en del af Egmont via Lindhardt & Ringhof uddannelse. Egmont har fortalt historier i over 100 år – gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er også en fond, som hvert år giver 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. Egmonts mission arbejder ud fra ambitionen om, at alle børn og unge skal kunne gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030. Dermed bidrager fonden til FN’s verdensmål nr. 4, der lyder, at “alle børn i 2030 skal have adgang til kvalitetsuddannelse”.