Biografmarkedet

Flest gæster i biograferne i mere end 10 år

21 juni, 2022

For Dansk Reklame Film er det fantastiske nyheder at de danske biografer har haft den bedste maj måned i over 10 år.

Maj 2022 er den bedste maj måned længe i de danske biografer. 

For Dansk Reklame Film er det fantastiske nyheder at de danske biografer har haft den bedste maj måned i over 10 år. Det betyder at det effektive reklameprodukt, som mange annoncører køber ind på og prioriterer på marketingplanen for at opfylde vigtige marketing KPI’er, fortsat lever i bedste velgående og når ud til et stort publikum. 

DOCTOR STRANGE 2: IN THE MULTIVERSE OF MADNESS sparkede den flotte maj i gang d. 4. maj med et multiverse-action brag der leverede en af de største premiereweekender i 2022. Marvel-braget fyldte maj-måned ud med underholdning til biografgængerne sammen med den danske 2. verdenskrigsfilm DE FORBANDEDE ÅR 2: OPGØRET, det aristokratiske drama ved DOWNTON ABBEY 2 og familiefilmen THE BAD GUYS om verdens mest eftersøgte skurke. Måneden blev dog sluttet af med den højtventede og stortanlagte efterfølger ved TOP GUN 2: MAVERICK, som kom særdeles flyvende fra start og leverede hele 200.000 billetter inden d. 1. juni, og blev dermed den største åbning i 2022. Denne slutning på maj-måned betød at måneden endte i indeks 115 sammenlignet med gennemsnittet fra 2015-2019 – altså før covid-19. Et ekstraordinært resultat. 

TOP GUN 2: MAVERICK klarer sig fortsat helt ekstraordinært godt i de danske biografer. Efter 36 års venten, har filmen taget danskerne med storm og omtalen af filmen har været helt fantastisk. Filmen har i skrivende stund rundet 500.000 solgte billetter på bare tre og en halv uge og er dermed godt på vej til at være en seriøs kandidat til årets mest sete film i 2022. Juni måned ligger dermed til at følge i maj måneds fodspor, og blive en af de største juni måneder i mere end 10 år. 

Vi kigger med glæde og forventning frem imod 2. halvår og glæder os over at det danske biografmedie er tilbage i god form efter to svære år i 2020 og 2021 grundet pandemien. Når de gode film er at finde på programmet i biografen, er der ikke tvivl om, at biografgængerne fluks vil strømme til biografsæderne. 

Vi ses i biografen! 

Kontakt os til enhver tid på info@drf.dk eller se mere her.