Generelt

Dansk Reklame Film tilbyder stærke løsninger

April 4, 2022

For både lokale og regionale annoncører

Den 1. april er det slut med at kunne afvikle regionale reklamer i forbindelse med regionalprogrammer på TV 2. Reklameblokkene før programmer fra TV 2 Lorry, TV 2 Øst og de andre TV 2 regioner vil derfor fremover blive brugt til nationale reklamer. Det er dog fortsat muligt at få sit lokale eller regionale brand og budskab eksponeret på et endog endnu mere effektfuldt medie end tv. Dansk Reklame Film har igennem mange år tilbudt løsninger for lokale og regionale annoncører. Hos os har man mulighed for at udvælge nøjagtigt de biografer, som passer til ens dækningsområde, således at man netop er synlig, hvor behovet er. Det er også muligt at købe større kampagner ved at vælge en eller flere af Danmarks regioner.

Ekstraordinær eksponering i biografen 

Biografgængerne er en aktiv og købedygtig målgruppe, der elsker at bruge penge på sig selv. De har en ung profil og de er socialt aktive – både i bylivet og på de sociale medier. De holder sig i høj grad opdateret, er interesseret i at have de nyeste produkter og giver anbefalinger til deres omgangskreds.

Udover at tilbyde en kommercielt interessant målgruppe, så taler den ekstraordinære eksponeringssituation i biografen også for sig selv.

Biografgængere elsker reklamer i biografen, og de anses af mange som værende mindre irriterende, sjovere og mere underholdende end reklamer på andre medieplatforme. Det skyldes bl.a. at opmærksomheden mod reklamerne er skyhøj på grund af det store lærred, den gode lyd og høje produktionskvalitet, hvilket gør biografgæsterne til et særdeles modtageligt publikum. Dette er alt sammen med til at drive høj erindring, budskabsforståelse, ad liking og, i sidste ende, høj effekt på både kort og lang sigt.

Ønsker du at høre mere om lokal og regional annoncering i biografen eller få mere at vide om produkter og effekt, så står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Jonas Madsen Rosenfalck, Head of Sales, på:
Tlf. +45 3111 1605 eller jmr@drf.dk.

Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.

Hjælp os med at blive bedre

I anledning af lanceringen af vores nye website, kunne vi rigtig godt tænke os din feedback på sitet, så vi kan imødekomme dine behov!