Biograferne byder på fantastisk filmunderholdning i sommer!
Oplev de seneste film på det store lærred
Med et alsidigt og stærkt biografprogram henover sommeren er der noget for enhver smag, uanset om du er barn eller voksen eller derimellem. Disney sætter især sit præg på sommerens underholdning med en live-action version af klassikeren DEN LILLE HAVFRUE og en ny og unik Pixar-original ELEMENTÆRT om de fire elementer – to film, der vil henrykke børnefamilierne henover sommeren med en forventning om at tiltrække omkring en halv million danske biografgængere samlet set.
Men det er bestemt ikke alt. Vi er også spændte på at byde velkommen til INDIANA JONES AND THE DIAL OF DESTINY, en af årets mest ventede film og et gensyn med den legendariske karakter Indiana Jones, der overfor Mads Mikkelsen som nazi-skurk, vil indtage biograferne i sommerperioden. Den ikoniske filmserie fortsætter dermed med den femte og sidste film i rækken om den modige arkæolog og forventes at tiltrække over 300.000 eventyrlystne danskere i biografen.
Du kan derudover også se frem til at genopleve spændingen og eventyret med Tom Cruise i rollen som IMF-agenten, Ethan Hunt, i den kommende MISSION: IMPOSSIBLE – DEAD RECKONING PART ONE og besøge Barbieland, hvor de ikonske Barbie- og Ken-dukker tager liv i form af de Oscar-nominerede superstjerner Margot Robbie og Ryan Gosling.
“Vi ser frem til sommerens filmprogram med stor forventning, da der er mange imponerende titler både for børnefamilier og voksne. Disney vil vække nostalgiske minder hos en bred målgruppe ved at genoplive nogle af fortidens skatte med to populære film: DEN LILLE HAVFRUE og INDIANA JONES. Vi har tillid til at vores univers og netværk vil være i stand til at levere hele 1,6 millioner billetter henover sommeren. Dette giver os mulighed for at tilbyde solide kampagner til dem, der ønsker at positionere sig stærkt og udnytte de ekstraordinære eksponeringsmuligheder, som biografmediet kan tilbyde i løbet af sommerperioden”.
– Jonas Madsen Rosenfalck, Head of Sales, Dansk Reklame Film
Alt i alt er det en uforglemmelig sommer fyldt med film, som vil tage pusten fra dig! Du kan læse mere meget om de ventede film nedenfor.
Vi glæder os til at se dig i biografen.