Maj 2022 er den bedste maj måned længe i de danske biografer. 

For Dansk Reklame Film er det fantastiske nyheder at de danske biografer har haft den bedste maj måned i over 10 år. Det betyder at det effektive reklameprodukt, som mange annoncører køber ind på og prioriterer på marketingplanen for at opfylde vigtige marketing KPI’er, fortsat lever i bedste velgående og når ud til et stort publikum. 

DOCTOR STRANGE 2: IN THE MULTIVERSE OF MADNESS sparkede den flotte maj i gang d. 4. maj med et multiverse-action brag der leverede en af de største premiereweekender i 2022. Marvel-braget fyldte maj-måned ud med underholdning til biografgængerne sammen med den danske 2. verdenskrigsfilm DE FORBANDEDE ÅR 2: OPGØRET, det aristokratiske drama ved DOWNTON ABBEY 2 og familiefilmen THE BAD GUYS om verdens mest eftersøgte skurke. Måneden blev dog sluttet af med den højtventede og stortanlagte efterfølger ved TOP GUN 2: MAVERICK, som kom særdeles flyvende fra start og leverede hele 200.000 billetter inden d. 1. juni, og blev dermed den største åbning i 2022. Denne slutning på maj-måned betød at måneden endte i indeks 115 sammenlignet med gennemsnittet fra 2015-2019 – altså før covid-19. Et ekstraordinært resultat. 

TOP GUN 2: MAVERICK klarer sig fortsat helt ekstraordinært godt i de danske biografer. Efter 36 års venten, har filmen taget danskerne med storm og omtalen af filmen har været helt fantastisk. Filmen har i skrivende stund rundet 500.000 solgte billetter på bare tre og en halv uge og er dermed godt på vej til at være en seriøs kandidat til årets mest sete film i 2022. Juni måned ligger dermed til at følge i maj måneds fodspor, og blive en af de største juni måneder i mere end 10 år. 

Vi kigger med glæde og forventning frem imod 2. halvår og glæder os over at det danske biografmedie er tilbage i god form efter to svære år i 2020 og 2021 grundet pandemien. Når de gode film er at finde på programmet i biografen, er der ikke tvivl om, at biografgængerne fluks vil strømme til biografsæderne. 

Vi ses i biografen! 

Kontakt os til enhver tid på info@drf.dk eller se mere her.

Seneste nyheder

Alle 23 Nordisk Film Biografer holder lukket d. 4. og 5. juli

Alle 23 Nordisk Film Biografer holder lukket d. 4. og 5. juli

Grundet de tragiske og ulykkelige omstændigheder i Fields søndag d. 3. juli hvor Nordisk Film har biograf, holder alle 23 Nordisk Film Biografer lukket mandag d. 4. og tirsdag d. 5. juli. Skyderiet i Fields berører alle i Nordisk Film og Dansk Reklame Film og vores...

Filmfokus Q3 – Højt billetsalg i vente over sommeren

Filmfokus Q3 – Højt billetsalg i vente over sommeren

Sommeren vil fortsætte med at byde på kvalitetsfilm for både store og små, efter film som TOP GUN 2: MAVERICK og MINIONS 2: HISTORIEN OM GRU har haft premiere i sidste andel af Q2. Billetsalget over 3. kvartal forventes fortsat at være højt, efter både en maj- og juni...