Efter en lang og hård periode for underholdningsindustrien, der tæller et nedlukket biografmarked, er der atter åbnet op for biografdriften og besøgende, filmglade gæster. På trods af sommervarmen og Corona-forbehold er genåbningen forløbet, som den skulle. Den første, store premierefilm, Little Women, leverede et billetsalg i åbningsweekenden, der var langt over, hvad man havde forventet, og det tegner således rigtig godt for de danske biografer i det kommende kvartal med flere, store filmtitler i vente, der helt sikkert vil trække folk ind i de vante og trygge biograframmer.

 

Tre danske sværvægtere

I det kommende kvartal kan man se frem til hele tre danske storfilm.  Den første i rækken udkommer allerede ­d. 2. juli, og det gælder Undtagelsen, som er en del af den aktuelle Biografklub Danmark sæson. Filmen er baseret på Christian Jungersens bestseller af samme navn og er en nervepirrende thriller med manipulation, vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter som tematikker. Skuespilpræstationerne leveres af et forrygende, kvindeligt cast, som består af Sidse Babett Knudsen, Danica Curcic, Lene Maria Christensen og Amanda Collin i hovedrollerne.

D. 13. august udkommer endnu en Biografklub Danmark titel i form af Vores mand i Amerika. Filmen er en virkelighedstro fortælling med Ulrich Thomsen i den bærende rolle, som skildrer den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, der i tiden under 2. Verdenskrig satte alt ind fra sin position for at give den tyske besættelsesmagt i Danmark kamp til stregen.

Desuden ser vi i slutningen af kvartalet frem imod en af årets mest ventede film, hvor Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen vender hjem på dansk grund i den stjernespækkede Druk. Filmen udkommer d. 24. september. Filmen handler om fire gymnasielærere, der sætter sig for at afprøve en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt i blodet med formålet om at åbne sindet og få sat kulør på tilværelsen.

 

Mesterinstruktør med nyt projekt

Foruden store, danske titler er der selvfølgelig også et internationalt film line-up i vente til at indtage biograferne. Mesterinstruktør Christopher Nolan er garant for store, filmiske oplevelser, og han er tilbage med hans hidtil mest ambitiøse og dyreste projekt i form af Tenet, der udkommer d. 12. august. Plottet er stadigvæk omgærdet af megen mystik, men alene grundet instruktøren forventes Tenet at blive et af årets absolut største biografhits.

 

Live-action Disney klassiker og animations musical

Til august rammer atter en længeventet Disney klassiker i live-action udgave det store lærred. Denne gang er det tegnefilmen, Mulan, fra 1998, der får nyt liv – og da de seneste Disney reboots har været kæmpe hits i de danske biografer, er forventningerne ligeledes høje til Mulan. Filmen udkommer d. 20. august.

Til de helt små biografgængere bliver sommerferien sparket i gang d. 2. juli med farverig animation, stor energi og sing-along sange når de små trolde med strithår vender tilbage i Trolls på verdensturné. Filmen er andet kapitel i serien med de syngende trolde, og denne gang udvides universet når de tager på verdensturné og opdager, at der findes andre troldeklaner end deres egen, som hver især har deres egen musikgenre.

På trods af en hård film-periode med nedlukning og flere udskydelser af premieredatoer, går vi nu lysere tider i møde og ser frem imod et spændende, sommerkvartal med et filmudvalg, hvor der helt sikkert er noget for enhver biografgængers og annoncørs smag.

 

Biograflandskabet har ændret sig, men på trods af det, er biograferne vendt stærkt tilbage med mange stærke titler i den kommende tid. Grundet den ekstraordinære situation med Covid-19, skal vi dog gøre opmærksom på, at filmenes premieredatoer er i fare for at blive rykket. En lang række film, der var forventet at have premiere i år har fået rykket deres premieredato, nogle bare med få uger, andre med flere måneder eller hele år. 

 

Hos Dansk Reklame Film ønsker vi jer alle en dejlig sommer fyldt med uforglemmelige oplevelser på det store lærred.

Seneste nyheder

Dansk Reklame Film melder udsolgt i uge 40 og 41!

Dansk Reklame Film melder udsolgt i uge 40 og 41!

Dansk Reklame Film melder udsolgt i uge 40 og 41 - og tæt på udsolgt i resten af oktober  JAMES BOND: NO TIME TO DIE har netop ramt de danske biografer, og leverer et fuldstændigt fantastisk premierebilletsalg på niveau med kæmpe hittet AVENGERS: ENDGAME, der i 2019...

Hvorfor vælge BioSpil?

Hvorfor vælge BioSpil?

DANSK REKLAME FILM MELDER UDSOLGT BIOSPIL PÅ VOKSENSPORET I 2021! Det er med stor glæde og fornøjelse, at vi kan meddele, at BioSpil på P12+ rullen er fuldt booket for 2021, og du kan dermed se frem til nogle sjove og innovative BioSpil på lærredet før din...

Biografmediet bør være en del af medieinvesteringen

Biografmediet bør være en del af medieinvesteringen

I en branche præget af hård konkurrence og mange annoncører med fokus på taktiske budskaber, har Santander Consumer Bank været på en rejse mod et større fokus på branding. Biografmediet har i den forbindelse været med til at skabe resultater for Santander Consumer...