2019 rinder snart ud og med 2020 i den nære fremtid, ser vi i Dansk Reklame Film frem til et helt nyt år med fortsat fremgang i biografen fyldt med filmoplevelser, som man kan glæde sig til at se på det store lærred. Det nye år forventes nemlig at blive sparket i gang på allerbedste biografmanér med blandt andet dugfriske film fra Hollywood, store nye danske film og film for hele familien. Det kan derfor roligt siges, at første kvartal af 2020 har masser af varierende titler i vente for det kære biografpublikum.

Girl-power fra Hollywood

Af store Hollywood-titler udkommer der endnu en DC superhelte-film. Birds of Prey får premiere d. 6. februar. Det forventes, at filmen kommer til at leve videre på Joker’s enorme succes i biografen. Birds of Prey er et spin-off til Suicide Squad, der begge har Margot Robbie i rollen som dronningen af kaos, Harley Quinn, og filmen er lagt op til at levere massere af girl-power.

Girl-power er i tidens ånd, og mere af det finder vi i det stjernespækkede politiske drama, Bombshell, der får premiere d. 27. februar. Bombshell handler om sexchikane-skandaler og det giftige arbejdsmiljø, der foregik på den amerikanske tv-station, Fox News. I hovedrollerne ser vi tre stærke Hollywood-navne ved Margot Robbie, Charlize Theron og Nicole Kidman, der allerede nu lyder til at være kørt i stilling til Oscar-anerkendelse.

Danske perler

Danskerne kan også godt glæde sig til store titler hjemmefra. Allerede d. 9. januar lander et af årets store
2. Verdenskrigsdramaer, De forbandede år, i biografen. Filmen handler om den svære samarbejdspolitik mellem Danmark og Nazi-Tyskland – og set gennem en families øjne – de dilemmaer og konflikter, som krigen medførte for den danske befolkning. Filmen er i erfarne instruktør-hænder ved Anders Refn, og castet spænder over en blanding mellem ældre veteraner som Jesper Christensen og Bodil Jørgensen til unge talenter som Gustav Gliese og Sara Viktoria Bjerregård.

Fra d. 30. januar og frem forventes der at blive hevet over en halv million danskere i biograferne til det tredje og sidste punktum i sagaen om Caspers og Franks vilde og pinlige udskejelser i Klovn the Final. Filmen vil tage udgangspunkt i Franks 50-årige fødselsdag og vil have særligt fokus på ægteskab og kærlighed – og mon ikke om der også vil blive sneget en helt masse pinlige og tåkrummende øjeblikke ind?

Nye familieklassikere fra Disney og Pixar

Til familierne og de unge voksne er der også godt i vente. Den elskede Disney-klassiker fra 1998, Mulan, om den kinesiske sagnheltinde får nemlig en ny live-action udgave d. 26. marts i Disneys store projekt med at få pustet nyt liv i deres animationsklassikere. Derudover er der en ny, original fortælling fra altid-populære Pixar klar til at ramme biograferne i form af Fremad d. 5. marts. Filmen der foregår i en fantasi-verden, handler om to alfe-brødre, der drager ud på en ekstraordinær rejse for at udforske, om hvorvidt magi stadig findes.

Dette er kun et udpluk af hvad starten af året 2020 har at byde på. Der er med andre ord lagt op til underholdning i topkvalitet og vinterhygge i de varme, danske biografer, der kan levere eskapisme henover den mørke vintertid. Hos Dansk Reklame Film har vi høje forventninger til første kvartal af 2020, der med stor sandsynlighed vil trække en masse danskere ind i biografsalene.

Fra alle os til alle jer, ønskes I glædelig jul og godt nytår!

Seneste nyheder

FILMFOKUS Q3: BIOGRAFERNE VENDER STÆRKT TILBAGE

FILMFOKUS Q3: BIOGRAFERNE VENDER STÆRKT TILBAGE

  Efter en lang og hård periode for underholdningsindustrien, der tæller et nedlukket biografmarked, er der atter åbnet op for biografdriften og besøgende, filmglade gæster. På trods af sommervarmen og Corona-forbehold er genåbningen forløbet, som den skulle. Den...

Stor marketingkampagne fra Danske Biografer

Stor marketingkampagne fra Danske Biografer

Efter en lang og ufrivillig nedlukning er biograferne endelig åbne igen og Danske Biografer arbejder derfor målrettet med at byde danskerne velkommen i biografrummet igen. Den store ”Vi har også savnet dig”-kampagne startede i fredags, og effekten har allerede været...

Kom godt i gang igen

Kom godt i gang igen

Dansk Reklame Film vil gerne fejre genåbningen af biograferne og hjælpe vores samarbejdspartnere godt i gang. Derfor har vi lavet to stærke tilbud, hvor du har mulighed for at komme i kontakt med biografens attraktive målgruppe til en rigtigt god pris. Hvis du er...